Hvad er en "skuffe"?
1. Hvad er skuffer, fronter og bakker?
-
Med "skuffe" mener vi den indre del af skuffen samt dens skinner, som er monteret inde i skabet.
-
Med "skuffefront" eller "front" mener vi den forreste plade på skuffen som matcher resten af dit køkken. Når du køber køkkenlåger, køber du derfor også skuffefronter.
-
Med "skjult skuffe" eller "bakke" mener vi en skuffe, som leveres med en standard front, og kommer til at være gemt bag en låge eller en anden skuffes høje front.
2. Tag stilling til, hvor mange skuffer du vil have i dit køkken.
Hvad skal der være i hvert underskab? Der er tre muligheder:
-
hylder - den traditionelle løsning (ingen skuffer)
-
skuffer - den moderne løsning hvor du udnytter hele skabets dybde og højde
-
diverse udtræksløsninger med ekstra funktionalitet
En populær løsning er at have 3 skuffer i underskabet, da det udnytter pladsen godt. Det er f.eks. almindeligt at den øverste skuffefront er 124 mm høj til småting, den midterste 252 mm, og den nederste 316 mm.
3. Hvor mange lave og høje skuffer?
-
Høj skuffe: Høje skuffesider har den fordel, at du kan "hælde" en masse f.eks. plastikbøtter deri, og udnytte hele volumen i skuffen, fordi tingene ikke falder ud.
-
Lav skuffe: Lave skuffesider har den fordel, at indholdet bliver mere synligt, f.eks. stakke af tallerkener. Til gengæld kan løse ting falde ud.
-
Er din skuffefront 12,4 - 21 cm høj, skal du typisk bruge en skuffe med lave sider (lav skuffe).
-
Er din skuffefront 21 - 80 cm høj, skal du sandsynligvis bruge en skuffe med høje sider (høj skuffe). Men hvis du vil have lave sider, kan du sagtens gøre det - bestil da en lav skuffe.
-
Bemærk at du derfor kan lave et vaskeskab med fuldt udtræk. Det betyder at underskabet under håndvasken kan være en høj skuffe, monteret i bunden af skabet, med en 70 cm høj front. Så kan du f.eks. nemt affaldssortere ved at fylde bunden (skuffen) med spande. Bemærk at din skuffe så skal være 50 cm, gerne 55 cm dyb for maksimal stabilitet.
Sådan vælger du (Tandembox) skuffe:
Almindelig skuffe:
Skjult bakke:
4. Overvej evt. om nogle af dine skuffer skal være skjulte.
-
Skuffe = en almindelig skuffe, som får påsat en front der matcher køkkenet.
-
Skjult skuffe / indvendig bakke = en skuffe, som leveres med en standard front. Den er skjult bag en låge eller en anden skuffes front.
De fleste bruger skjulte skuffer, fordi de vil have et andet antal skuffefronter, end antal skuffer. Eksempel: Har alle underskabene to skuffefronter, kan det være uønskeligt pludselig at have tre skuffefronter da det vil bryde de vandrette linjer i køkkenet. Med en skjult skuffe kan man nøjes med to fronter til tre skuffer. Se billedet øverst på denne side.
5. Hvilken farve skal skufferne være?
Nogle af vore skuffer fås i flere farver.
6. Hvor langt skal skufferne gå ind i skabet?
Vælg mellem 40, 45, 50 eller 55 cm. Skuffer skal helst udnytte hele skabet dybde. Men der kan være installationer etc, så kig ind i alle dine skabe og mål dybden der er til rådighed.
7. Skal skufferne have greb?
Det kræver planlægning at lave et køkken uden greb, da der skal være en alternativ løsning for alle fronter. Efter vores mening er et køkken med greb det mest behagelige i hverdagen, da alting åbner straks, og det kun er grebet, der bliver udsat for fedtede fingre.
Grebsfri skuffer
Ønsker du skuffer med push-open, har vi dog Legrabox skufferne, som kan dette.
Grebsfri låger
Skal dine låger matche - dvs. også være uden greb - kan du købe
denne lille Tip-On fra Blum. Når du skubber til en låge, "popper" den ud, og du skal tage fat i lågen for at åbne den helt.
Grebsfri køleskab
Det er dit (integrerede) køleskab, som afgør, hvordan din lågen skal monteres. Du kan måske planlægge lågens størrelse og placering sådan at man kan få fingrene bag den og trække den ud. Alternativt kan du montere et diskret, lodret bøjlegreb i samme farve som lågen, f.eks. et hvidt greb på en hvid låge.
8. Vigtigt hvis du bestiller skjulte skuffer, som skal sidde bag en låge:
Bemærk at hængslet og lågen vil blokere for skufferne. Vi anbefaler derfor at montere skuffeskinne på en distanceliste, i den side, hvor lågen er hængslet, som vist på billedet herunder. (Bemærk at her ikke vises Legrabox, men Tandembox skjulte skuffer.)
Distancelistens tykkelse er 25 mm. Du skal altså oplyse den indvendige skabsbredde minus 25 mm, når du køber de skjulte skuffer, der skal monteres på en distanceskinne.
Eksempel: Dit skab er 60cm bredt. Du måler din indvendige skabsbredde og ser at den er 568 mm. Du fratrækker 25 mm, hvilket giver 543 mm. Du indtaster altså 543 mm som den indvendige skabsbredde, når du bestiller skuffen.
Bestil distancelisten her >