Kantbånd til påstrygningHer på siden finder du tre farver med kantbånd til låger. Ved brug af kantbånd får du en flot afslutning, på låger du har været ved at renovere, eller ved låger der har slidt det oprindelige kantbånd af. Vores kantbånd er utrolig nemme at påsætte, da du ikke skal stå og fumle med lim, skum eller lignede – kantbåndet skal blot påstryges med den allerede påførte lim. Du kan læse hele montagevejledningen til kantbånd til påstrygning nedenfor.Montagevejledning til kantbånd: Kantbånd limes på skabskanter eller fx. ved reparation af køkkenlåger og lignende. Du skal ud over kantbåndet som i forvejen er påført lim, anvende et strygejern, pergamentpapir, hobbykniv og et stykke fint sandpapir. Har du mulighed for det, fastspændes emnet som du skal lime på med fladen op mod dig selv - da er du bedst placeret for opgaven. Andre fastmonterede lodrette emner kan også bearbejdes men er lidt mere krævende at arbejde med. Sørg for at emnet er afrenset og rengjort så du har en så plan overflade som muligt, for at tilsikre så flot et slutresultat som muligt. Hold kantbåndet til så du har lige meget overlæg på begge sider af emnet. Pålæg pergamentpapiret (alm. papir kan anvendes men strygejernet glider nemmere på pergament). Stryg med en forholdsvis langsom bevægelse strygejernet henover emnet adskilt af pergamentpapiret. Strygejernet bør stå på højeste varmegrad. Forsøg dig frem. Du kan godt stryge over det samme punkt flere gange hvis limen ikke skulle have fået ordentlig fat. Når du har påstrøget kantbåndet afskærer du overskydende kantbånd og affaser kantbåndet med sandpapir. Skulle du have fået lim trukket med ud på fladerne kan det afrenses med sprit. Et lille fif: Gør dig evt. fortrolig med opgaven ved at forsøge dig frem på et fremmed eller kasseret emne inden du går i gang. Få også nye skabe med nye køkkengreb. |