Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Læs mere

Hvad leder du efter?
 
KUNDESERVICE
0
0,00 DKK

Låger - inden du køber

Vejledninger til køb af nye køkkenlåger

Overvejer du at forny dit køkken med nye køkkenlåger og skuffefronter? Inden du bestiller, er det vigtigt at vælge den rigtige kvalitet, finde de korrekte mål og undersøge, hvilke hængsler der passer til dit køkken.

Hos Køkkenfornyelse.dk har vi mere end 30 års erfaring med køkkenfornyelse. Vi fremstiller køkkenlåger og fronter efter dine præcise mål – helt ned på millimeteren. Det betyder, at du i mange tilfælde kan beholde dine eksisterende køkkenskabe og nøjes med at udskifte lågerne og fronterne.

Vi har samlet tre vejledningsvideoer, hvor du får hjælp til at vælge køkkenlåger, måle korrekt op og montere dine nye fronter.

Få overblik over køkkenlågerne

Hvilke køkkenlåger skal du vælge, og hvad er forskellen på de forskellige prisgrupper og kvaliteter?

Hos Køkkenfornyelse.dk finder du danskproducerede køkkenlåger og skuffefronter fra 299 kr. for en almindelig front på 70 × 60 cm. Vores sortiment er opdelt i prisgrupperne A til I, så du kan sammenligne forskellige materialer, farver, overflader og priser.

I videoen gennemgår vi vores køkkenlåger og forklarer forskellene mellem de forskellige prisgrupper. Du får samtidig indblik i, hvordan vi kan fremstille nye låger til eksisterende køkkener fra blandt andet HTH, Kvik og IKEA.

 

Køkkenlåger fra 299 kr. – Opdelt i prisgrupper A til I


Prisen på nye køkkenlåger afhænger blandt andet af materialevalg, overflade, kantudførelse og størrelse.

Vores køkkenlåger er inddelt i prisgrupper fra A til I, så du nemmere kan finde den løsning, der passer til dit budget og dine ønsker.

Du kan blandt andet vælge mellem forskellige microlaminat- og højtrykslaminatoverflader samt køkkenlåger med finér. Materialerne har forskellige egenskaber og udtryk, og den dyreste låge er ikke nødvendigvis det rigtige valg til alle køkkener.

Vi anbefaler, at du både ser på materialets egenskaber, den ønskede farve og køkkenets daglige brug, inden du beslutter dig.

Se alle køkkenlåger og fronter efter mål – prisgrupper A til I

Køkkenlåger efter specialmål – til HTH, Kvik, IKEA og andre køkkener


Har du et ældre køkken fra HTH, Kvik, IKEA eller en anden køkkenproducent? Du behøver ikke nødvendigvis udskifte hele køkkenet for at få et "nyt" køkken.

Hos Køkkenfornyelse.dk fremstiller vi køkkenlåger og skuffefronter efter dine individuelle mål – helt ned på millimeteren. Det betyder, at vi kan tilpasse nye låger og fronter til mange forskellige køkkenmærker og ældre køkkener, selvom målene ikke længere svarer til nutidens standardmål.

Vi tilbyder også køkkenlåger og skuffefronter til både IKEA METOD og IKEA FAKTUM, herunder muligheder med hængselboringer tilpasset de respektive køkkensystemer.

Da METOD og FAKTUM er forskellige systemer, er det vigtigt at vælge den korrekte type og kontrollere dine mål inden bestilling.

Du kan derfor ofte beholde dine eksisterende køkkenskabe og blot udskifte lågerne og fronterne – uden at skulle investere i et helt nyt køkken.

Se køkkenlåger til IKEA METOD

Se køkkenlåger til IKEA FAKTUM

Se farver og overflader med lågeprøver


Det kan være svært at vælge den rigtige farve eller overflade ud fra billeder på en skærm. 

Vi har mere end 72 farver, flere kanter og kvaliteter at vælge imellem. Derfor anbefaler vi, at du bestiller lågeprøver hjem, så du kan se og mærke kvaliteten og sammenligne farverne med dit eget køkken, bordplade, greb, lysindfald, gulv mv.

Lågeprøverne er gratis, når de returneres efter vores returordning. Du betaler ved bestilling og får beløbet refunderet efter betingelserne.

Bestil lågeprøver og se dem hjemme hos dig selv

Sådan måler du op til køkkenlåger, skuffefronter mm.


Korrekt opmåling er afgørende, når du bestiller nye køkkenlåger og skuffefronter efter mål.

Hvis du beholder dine eksisterende køkkenskabe, kan du ofte tage udgangspunkt i målene på de nuværende låger, hvis de passer korrekt, og du ønsker samme størrelse.

Du skal dog altid kontrollere målene samt placeringen af hængsler og boringer, inden du bestiller.

I vores opmålingsvideo viser vi, hvordan du kommer i gang med opmålingen til nye køkkenlåger og skuffefronter.

Vigtigt ved knæklåger:
Der er en fejl i videoen. Ved knæklåger skal lågens tykkelse samt 6 mm fratrækkes – ikke 4 mm, som nævnt i videoen.

 

Det skal du kontrollere ved opmåling


Når du måler op til nye køkkenlåger, skal du især være opmærksom på:

  • At alle mål angives korrekt i millimeter.
  • At låger og skuffefronter har de rigtige bredder og højder.
  • At hængsler og hængselboringer passer til de nye låger.
  • At der er passende afstand mellem låger og fronter.
  • At særlige løsninger som hjørneskabe, knæklåger og integrerede hvidevarer bliver målt korrekt.


Er du usikker på opmålingen, anbefaler vi, at du kontakter os, - Hotline 2212 9000 -  inden du afgiver din bestilling

Ved selvopmåling er det de mål, du oplyser på bestillingslisten, som danner grundlag for produktionen.

 

Sådan monterer du køkkenlåger

Når dine nye køkkenlåger er leveret, kan du i mange tilfælde nemt selv montere dem på de eksisterende køkkenskabe.

Det er vigtigt at anvende hængsler, der passer til både skabet og de nye låger. Efter monteringen skal hængslerne justeres, så lågerne hænger lige, lukker korrekt og har ensartet afstand.

I videoen viser vi, hvordan du monterer dine køkkenlåger.

 

Hængsler og montering af skuffefronter


Dine eksisterende køkkenhængsler kan i nogle tilfælde genbruges, hvis de passer til de nye låger og hængselboringer.

Skuffefronter monteres forskelligt afhængigt af skuffesystemet. Derfor skal du benytte den vejledning, der passer til netop dine skuffer.

 

Ofte stillede spørgsmål før køb af køkkenlåger

Kan jeg skifte køkkenlåger uden at udskifte skabene?

Ja, hvis dine eksisterende køkkenskabe er i god stand, kan du ofte nøjes med at udskifte lågerne og skuffefronterne. Det er en måde at forny køkkenets udseende på uden at skulle udskifte hele køkkenet.

Kan jeg få nye låger til et gammelt HTH- eller Kvik-køkken?

Ja, vi fremstiller køkkenlåger og fronter efter dine specialmål. Det betyder, at vi kan lave nye fronter til mange ældre køkkener, også fra HTH og Kvik. Mål og hængselplaceringer skal dog kontrolleres, så de nye fronter passer korrekt.

Kan jeg købe nye låger til IKEA FAKTUM og METOD?

Ja. Vi tilbyder køkkenlåger og skuffefronter til både IKEA FAKTUM og IKEA METOD. Da systemerne har forskellige mål og boringer, skal du vælge låger til det korrekte system.

Hvad koster nye køkkenlåger efter mål?

Vores køkkenlåger starter fra 299 kr. for en almindelig front på 70 × 60 cm. Den endelige pris afhænger af den valgte låge, prisgruppe, størrelse og eventuelle tilpasninger.

Hvordan vælger jeg den rigtige kvalitet?

Vi anbefaler, at du sammenligner de forskellige materialer og overflader i vores prisgrupper A til I. Se gerne vores første vejledningsvideo, hvor vi gennemgår forskellene, og bestil lågeprøver, så du selv kan vurdere farve og overflade.

Kan jeg selv måle op til nye køkkenlåger?

Ja. Du kan selv foretage opmålingen ved hjælp af vores vejledningsvideo. Det er dog vigtigt, at alle mål og eventuelle hængselboringer kontrolleres omhyggeligt inden bestilling.

Få hjælp til valg og opmåling af køkkenlåger

Hos Køkkenfornyelse.dk har vi mere end 30 års erfaring med køkkenfornyelse og hjælper gerne med spørgsmål om nye køkkenlåger, skuffefronter, materialer, opmåling og montering.

Hvis du ønsker hjælp til opmålingen, tilbyder vi også et konsulentbesøg til 499 kr. i vores serviceområde indenfor en radius på ca. 60 km fra Randers.

Konsulenten medbringer lågeprøver i forskellige farver og overflader samt prøver på greb og bordplader. Han måler samtidig op til dine nye køkkenlåger og fronter, og vi står inde for den opmåling, vores konsulent udfører.
For at se montering af skuffefronter, gå til den type skuffe, du har købt.



Se vores køkkenlåger og fronter efter mål